Ligasejlads
HVS sejler ligasejlads i sæsonen 2025.

For at tage det første skridt ind i fremtiden skal Hvidovre Sejlklub ud og sejle ligasejlads i J/70-både i sæsonen 2025. Medlemmerne skal opleve glæden ved at træne som hold og se samarbejdet i båden komme til at fungere og mærke adrenalinkicket, når båden planer med mere end 10 knob.
Det er ikke Hvidovre Sejlklubs prioritet at sammensætte det ligahold, der vil kunne klare sig sportsligt bedst i ligaen. Første prioriteten er i år at få introduceret så mange medlemmer som muligt til J/70 sejlads og sejlsportsligaen.
I 2025 skal ligaens 2. division hvor Hvidovre Sejlklub skal deltage sejles på følgende steder og tidspunkter:
Flensborg Fjord // 29.-30. maj
Helsingør // 7.-8. juni
Hellerup // 23.-24. august
Lemvig // 6.-7. september
I Sejlsportsligaen sejler alle hold med i fire todages-stævner. I hvert stævne sejler hvert hold 10-12 ultrakorte action prægede sejladser. Efter sidste stævne afgør resultaterne fra alle fire stævner i holdets placering i ligaen.
Læs mere om Sejlsportsligaen her: https://sejlsportsligaen.dk/
Praktiske informationer til sejlerne.

Da det kan godt være svært at holde styr på alle informationerne og derfor er et antal dokumenter som er relevante for deltagerne samlet nedenfor.
Kan jeg være med?

På nuværende tidspunkt har 16 medlemmer meldt sig som sejlere og 4 har meldt sig som trænere og hjælpere. De 16 sejlere er en blandet gruppe af kvinder og mænd, nye sejlere og erfarne sejlere, unge og ældre. Sejlerne er blevet fordelt på 4 hold, og hvert hold sejler et todagesstævne med 10-12 sejladser.
Med mindre nogen falder fra er der altså fyldt op i 2025.
Men vi låner en af Sejlsportsligaens både i sidste del af maj og første uge i juni, så har du lyst til at komme ud og prøve en J/70, så send en mail til holdlederen på valbyhavet@schjeldrup.dk