En smuk båd på vandet
Klar til søsætning. Roret er hjemme og få sat de lange forstærkningsplader på.
Hækken. Udluftningshul fra beholderen til gasflasken i styrbord side.
Med godt med polermiddel og lidt knofedt kan fribordet stadig blive pænt blankt
Nymalet med to dåser VC17. Glat som få!
Fire gode metalbukke. Så står den solidt - også i vinterstormene.
På vej op i oktober 2017.
Stadig pæn og næsten uden alger.
Forårsklar og netop søsat slut april 2017.
Spil på ruf og spil på lugkarm. Muskebokse til storfald og genuafald på ruftag.
Solcelleventilator. Rulleforstag. Bøjle på fordæk. Aluminiumsrammevinduer. Ny type undervantsrøstjern som ikke får træthedsbrud.
Skinner til både fok og genua på dæk. Ingen genuaskinne på rælingen, som tit bliver utæt.
Klar til søsætning. Bemærk de lange forstærkningsplader på roret, som forstærker et lidt svagt punkt på IF-eren. Nogle har knækket roret ved æverste beslag.
Svirvlen i toppen af rulleforstaget og bøjlen til genuafaldet. Kevlar genuafald.
Bunden af rulleforstaget. Rullen sidder under dæk og betjenes med endeløst tovværk der trækkes tilbage til kahytsnedgangen.
Rullen til rulleforstaget under dæk i stævnen.
Førertrøjer tre dage i træk i Præstø. Vi kan godt lide DM i Præstø. Flinke folk og så har vi hentet to DM'er dér.
Gul 3 tons kranstrop til centerløftet og grøn 2 tons strop som lægges ned under forskibet. En super måde at løfte båden hvis bunden lige skal skrubbes, og der er en kran til rådighed. Kun de nyere IF'ere har centerløftskrog.
Deluxe cocpittelt. Så er der plads til hele familien, hvis man er lidt tolerant. Redningsveste, sejltøj og støvler kan ligge i tørvejr. på ruftaget.
Der er ståhøjde og tørvejr i cockpittet. Der kan åbnes og lukkes så der er privatliv, læ og udsigt som man ønsker det.
IF'eren er en tryg båd og børn lærer hurtigt at færdes uden søgelænder, prædikestol og agterpulpit. Og det er rart at sejle i en båd, der ser godt ud!
Frisk vind på helt plat læns. IF'eren kan godt rulle lidt, i over 10 m/s, når den ikke kan sejle hurtigere, men så skal man bare "tøjre"
sin spiler "ned i barberhal og ind til båden". Så kan de vilde pust komme an. I frisk vind opfører IF'eren sig typisk bedre end andre bådtyper.
Magsvejr og plat læns. Personalet frem i båden, hækken fri af vandet, og så op med Edmans platspiler. Ikke mange kan fange den lille Koala.
Super sejlvejr. Plat læns i perfekt balance.
Stagen væk i god tid. Spileren står fint i barberhalene, hvis der hives lidt hjem i luvskødet og rorsmanden styrer præcist.
Her kunne de dovne gaster godt hænge lidt mere, men i frisk luft på fladt vand kommer man også langt med at pine lidt og bruge kræfterne på at orientere sig på banen. IF'eren 'sejler' stadig, selv når den krænger lidt for meget. Men det koster lidt i afdrift.
Sejl koncentreret helt til krydsmærket. Ikke noget med at have en gast dansende på fordækket. Rundt om mærket. Spileren op - fald af til plat - kør spileren i skøderne og barberhalene, og så på med stagen mens genuaen rulles ind. Det virker - men selvfølgelig bedst, når man kommer rundt uden en lige i hækken, som har lyst til at skære.
Fuld power på vej mod første mærke.
På layline, ro i båden - ingen på fordækket, hold koncentrationen på at sejle stærkt og runde ordentligt. Så vinder man en ekstra bådslængde på det sidste stykke mod mærket.
Klar til at bomme.
Først afsted. Så er det bare at stole på egen fart og lade de andre tage chancer og lave fejlene.
En hjælpende hånd fra rorsmanden gør visse situationer meget nemmere.
To personer klarer nemt en bomning i let vind.
DM
Koala på Kryds til DM.
Komfortabelt forspring - men holder vinden?
Hækken fri af vandet og fuld slæk på storen. Vi jages af Johan fra Raa, han hænger godt på - sejler jo også med Edman sejl.
Fra den lille grønne båd båd ser man ofte spilerfeltet forfra.
Stagen er på plads på bommen. Klar til at tage spileren til luv. Vi tager spileren til luv 9 ud af 10 gange. Det går hurtigst.
Dragør. 'Udestuen' er monteret. Nogen mangler at tage opvasken. Den står på agterdækket. Der er god plads i det telt!
Hygge i forkøjen.
Hygge på bagbord køje. (Det er de gamle hynder. De nye er stive og gode og har en frisk blå farve).
Fægtekamp. Der kan gå mange gode timer med at fiske. I let vejr passer farten fint til lidt trolling med en parvane. Store hornfisk taget nord for Hven.
Aftenlæsning i forkøjen. Verdens hyggeligste hule.
Bordet er monteret i cockpittet. Teltet er på.
For de fleste nye IF-sejlere tager det typisk nogle år at lære at sejle stærkt i alt slags vejr. Men med en hurtig båd med de bedste sejl så ender man på podiet til sidst.
To torsk.
Stubbekøbing.
En dejlig 6 Hk 4. takts Mercury. Motorbeslaget er det eftertragtede fra Folkebådcentralen, som man ikke kan få mere. På billedet er de lange rorforstærkningsplader ikke monteret endnu. De kom først på i 2016.
Motor og motorbeslag. 12 liters plastic tank står i agterrummet.
Ingen grund til prækestol og søgelænder. En hånd til båden, og så kan man godt vise, hvor Bäckviken havn ligger med den anden. Vores børn er aldrig 'skredet i karret'. Og de har sejlet med fra de blev født og til de var 17-18 år.
Sejl bare plat. IF'eren kan sejles meget plat, når bare der er lidt vind. Liggende forrest med forspring, kommer man 'gratis' længere og længere foran når de skærer og kæmper om fri vind bagved.
En 'nu er vi kommet godt i havn øl'. Det er noget, der smager.
På vej mod Bøgestrømmen. En af Rikkes favoritpladser.
Forkøjen - her uden de flotte nye madrasser
Kahytten set fra nedgangslugen.
Pantryet. Et to blus gasapparat. Bemærk at inderklædningen er fjernet i bagbord side.
Det er et projekt med at skifte indtrækket, der er startet men ikke er blevet gjort færdigt. Vi bruger to camping liggeunderlag op af siden som 'isolering'.
Kahytten set fra nedgangslugen.
Kahytten set fra nedgangslugen. Læg mærke til det pæne nye loft.
Kahytten set fra forkøjen mod nedgangen fra cockpittet. En frisk person ville måske ofre lidt lak på køjebundene. Men normalt ligger der jo seks flotte nye blå hynder af top kvalitet på køjerne, og hvem har så glæde af flot lakerede køjebunde? :-)
"Instrumetpanelet" der trænger til en gang lak. Alle hal er ført til cockpittet. De to muskebokse er til storfald (styrbord) og genuafald (bagbord). Kevlar fald med løkker sættes på muskelboksenes kroge.
Andersen bundbetjente spil på ruftaget. Teak klodserne trænger til en gang lak.
"Garagen" til skydekappen ser ikke perfekt ud, og en energisk person ville måske give den en overhaling.